En mand fra Qatar er på 24 timer gået fra at være mulig terrorist til en fri mand.
Manden, der er identificeret som en diplomat ved navn Mohammed Al-Madadi, blev onsdag anholdt, efter han sandsynligvis røg på toilettet på et fly fra Washington til Denver. Ifølge den amerikanske tv-station CNN er manden nu løsladt efter afhøringer hos de amerikanske myndigheder.
- Mohammed Al-Madadi har fået lov til at rejse tilbage til Washington, siger en talsmand fra Qatars ambassade ifølge CNN.
En talsmand fra de amerikanske myndigheder oplyser, at Al-Madadi ikke vil blive anklaget for nogle overtrædelser.
Under onsdagens flytur blev Al-Madadis overtrædelse af rygereglerne opdaget af kabinepersonalet. Det endte med, at han i en uheldig vending jokede med, at han var ved at sætte ild til sin sko. En gerning som en terrorist med forbindelse til al-Qaeda i 2001 forsøgte sig med, hvor vedkommende havde sprængstof gemt i skoene.
Den uheldige bemærkning skabte frygt for et muligt terrorangreb på flyet, og Mohammed Al-Madadi blev overmandet af civilklædt politi, ligesom to F-16 jagerfly fulgte flyet, indtil det sikkert landede i Denver.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned