Utilfredse brasilianere fylder igen gaderne
Trods løfter fra præsidenten om at rette op på kritisable samfundsforhold fortsætter masseprotesterne i Brasilien.
Onsdag fyldte titusindvis gaderne i nye demonstrationer mod korruption, dyr kollektiv transport og et utilstrækkelig sundheds- og uddannelsessystem.
Ifølge myndighederne i Belo Horizonte demonstrerede cirka 40.000 mennesker. Det skete samtidig med fodboldlandskampen i byen mellem Brasilien og Uruguay.
En lille gruppe af hætteklædte unge skilte sig ud fra det fredelige arrangement ved at kaste med sten mod politiet, der svarede igen med tåregas.
I hovedstaden Brasilia sparkede demonstranter fodbolde hen over en kæde af politifolk som en symbolsk protest mod, at Brasilien spenderer milliarder i store sportsbegivenheder - som VM i 2014 og OL i 2016 - i stedet for sundhed, uddannelse og kollektiv transport.
Præsident Dilma Rousseff forsøger at dæmpe protesterne med en række løfter om forbedringer af de mange forhold, som raseriet er udløst af.
Onsdag vedtog Senatet, det ene af Kongressens to kamre, en lov om hårdere straffe for korruption, mens politikerne i det andet kammer blev enige om at indtægterne fra olieproduktion skal øremærkes til uddannelse og sundhed.
Rousseff luftede forleden muligheden for en folkeafstemning, der skulle bane vej for ændringer af forfatningen, men hun har siden trukket forslaget tilbage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde