Utilfredsheden ulmer i Athen efter aftale
Utilfredsheden ulmer i Athen efter aftale Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den første demonstration er i gang foran parlamentet i Athen. Syrizas koalitionspartner afviser ny aftale.
Panos Kammenos, partilederen i det mindre parti Uafhængige Grækere, som er i regering med Syriza, siger, at hans parti ikke kan støtte den aftale, der er indgået efter maratonforhandlinger i Bruxelles.
Det skriver Reuters og den græske avis Kathimerini.
- Aftalen taler om garantier for 50 milliarder euro i form af offentlig ejendom, lovændringer der indebærer konfiskering af hjem. Det kan vi ikke gå med til, siger Panos Kammenos.
Han tilføjer dog, at hans parti vil forblive i regering med Syriza.
Allerede på onsdag skal parlamentet stemme om de første tiltag.
I premierminister Alexis Tsipras' eget parti, Syriza, er der også modstand mod ham på grund af den aftale, han er kommet hjem med.
Men flere proeuropæiske oppositionspartier ventes at støtte aftalen og kan formentlig få reformerne igennem parlamentet, når der stemmes på onsdag.
På gaden i Athen er der også utilfredshed at spore mandag aften.
Først på aftenen demonstrerede nogle hundrede offentligt ansatte på Syntagma-pladsen foran parlamentet i det centrale Athen.
- Ikke mere nedskæring, råber demonstranterne ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
En fagforening for Grækenlands offentligt ansatte, Adedy, indkalder til 24 timers strejke onsdag, hvor parlamentarikerne stemmer om de reformer, landets kreditorer kræver, skriver nyhedsbureauet AFP.
Adedy skriver i en udtalelse, at det er deres måde at vise modstand mod aftalen med de andre lande i eurozonen.
Det vil være den første strejke under Tsipras' styre, skriver AFP.
Inden han og det øvrige Syriza kom til magten tidligere på året, deltog partiet i strejker og demonstrationer mod de nedskæringer og reformer, som de foregående græske regeringer gennemførte.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde