Ofrene nævnes hver især med navn og fødselsdato af statsadvokat Inga Bejer Engh, som kort efter klokken ni begyndte at læse anklagen op mod den terrortiltalte nordmand.
Efter navn og fødselsdato gennemgår hun helt nøgtern de omstændigheder hvorunder, Brevik skød og dræbte dem med en pistol og en automatriffel sidste sommer.
- Hun blev skudt to gange i hovedet og en gang i ryggen. Skuddet i ryggen forårsagede skader i begge lunger, fortæller statsadvokat om en af skuddræbte nordmænd, som i dette tilfælde døde foran hovedindgangen til caféen på Utøya.
Den 33-årige Breivik er tiltalt for at have begået terrorhandlinger og overlagte drab under særligt skærpende omstændigheder.
I juli sidste år raserede han regeringskvarteret i Oslo med en hjemmelavet gødningsbombe, som dræbte otte mennesker.
Derefter tog Breivik videre til en socialdemokratisk ungdomslejr på Utøya, hvor han iklædt politiuniform henrettede 69 mennesker.
- Der opstod panik og dødsangst under skydningen. Han skød mod personer, som flygtede og gemte sig og sagde, at politiet var kommet, lyder det fra Inga Bejer Engh mandag morgen under oplæsningen af anklageskriftet.
Der er stille i retssal 250 i Oslo Byret, mens statsadvokaten læser op ned en rolig og tydelig stemme.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde