Den norske socialdemokratiske ungdomsorganisation, AUF, har fået en byggeansøgning på Utøya godkendt af Hole kommune. Foto: AP/POLFOTO/arkivAP/POLFOTO
Terrorangrebet mod Utøya i 2011 kostede 69 mennesker livet. Næste år vil øen igen være klar til sommerlejr.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den norske socialdemokratiske ungdomsorganisation, AUF, har fået en byggeansøgning på Utøya godkendt af Hole kommune. De nye bygninger vil blive rejst i løbet af første halvår af 2015.
Efter planen skal alt stå færdigt til næste sommer, skriver norske Nettavisen. Det betyder, at AUF kan genoptage en årelang tradition med at arrangere sommerlejre for politisk engagerede unge.
Øen har ligget stille, siden den terrordømte Anders Behring Breivik 22. juli 2011 gennemførte en blodig massakre på Utøya, hvor han skød og dræbte 69 fortrinsvis unge mennesker.
- Planlægningen af et nyt byggeri er lige begyndt. En restaurering af fadeburet på Utøya er i gang, ligesom der bliver fældet træer, og der gøres klar til etablering af et mindesmærke, siger bestyrelsesformand Jan Christian Vestre i styregruppen for Nye Utøya.
Ud over restaurering og nedrivning inkluderer byggeplanen, som blev godkendt 5. november, godt 1500 kvadratmeter nye bygninger. Den ny byggemasse bliver til en lille landsby med små mødesteder, gader, bytorv og et klokketårn, centralt placeret på øen.
Annonce
- Visionen er, at Utøya skal være et sted at kunne mindes, lære og engagere, sagde Jan Christian Vestre til Nettavisen i oktober.
Efter massakren oprettede AUF "22. juli-fonden til genrejsning af Utøya". Pengene, der kom ind, skulle gå til genrejsning af Utøya.
Dagen efter terrorangrebet lovede AUF's leder, Eskil Pedersen, at AUF ville tage øen tilbage. Det standpunkt har siden været debatteret.
Utøya blev givet som gave til AUF 28. august 1950 af Oslo og Akershus faglige fællesorganisationer.
Øen har været brugt som kursus- og konferencested, men er mest kendt for den årlige sommerlejr, som blev arrangeret af AUF. Stort set alle politikere i Arbeiderpartiet har deltaget gennem årene.
Den norske socialdemokratiske ungdomsorganisation, AUF, har fået en byggeansøgning på Utøya godkendt af Hole kommune. Foto: AP/POLFOTO/arkivAP/POLFOTO
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde