Uvejr koster mindst 31 livet i Brasilien

Mindst 31 mennesker omkom onsdag i voldsomme oversvømmelser og mudderskred, der har ramt et bjergrigt område omkring den brasilianske millionby Rio de Janeiro.

Dermed har det voldsomme uvejr kostet i alt 44 mennesker livet i denne uge, viser officielle tal.

Mandag og tirsdag blev i alt 13 mennesker fundet døde i São Paulo.

Brasilien er ramt af en sommerstyrtregn, der er usædvanlig kraftig. En koldfront har fordoblet den normale mængde af nedbør, og det har fået bjergsiderne til at skride og styrte ned i huse længere nede.

/ritzau/AFP

Oversvømmelser og mudderskred har kostet 31 mennesker livet i området omkring Rio de Janeiro.

Offentliggjort Sidst opdateret