Tørkeplagede lande i Mellemøsten har i ugevis sukket efter regn, og nu har himlen åbnet for sluserne.
Men det er mere, end godt er, for der følger voldsomme vindstød på op til 100 kilometer i timen med, og det har skabt betydelige problemer.
Det er specielt i de mellemøstlige Middelhavslande Libanon, Israel og Egypten, at der er problemer. I Alexandria i Egypten er en fabrik kollapset under tung regn, og mindst tre mennesker er omkommet.
I Libanon blev en kvinde dræbt, da et palmetræ ramte hendes bil, mens en russisk turist er druknet i Israel på grund af høje bølger.
Flere steder i Israel og Libanon er strømforsyningen afbrudt, og samtidig har skibstrafikken problemer.
Et italiensk containerskib er strandet ved Egypten, og et fragtskib fra Moldova er gået ned omkring 15 kilometer fra den israelske havneby Ashdod. Alle 15 ombordværende er reddet.
Flere steder er der voldsom sandstorm, som blandt andet i Golanhøjderne. Men andre steder er det snevejr, der skaber problemer. Det gælder blandt andet i Damaskus, den syriske hovedstad.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker