Uvished om datteren var det værste i et beskidt russisk fængsel

Viktoria Obidina tilbragte fem måneder i et russisk fængsel.

Det værste for den ukrainske sygeplejerske var ikke det beskidte vand, hun måtte drikke.

Heller ikke sulten, der bed i maven. Eller de tæsk, hun fik af russerne.

Det værste var manglende viden om hendes fireårige datter.

Det fortæller den 26-årige Obidina i et interview med nyhedsbureauet AFP, efter at hun for nylig blev løsladt ved en fangeudveksling mellem ukrainere og russere.

- De gav os vand fra en sø. Nogle gange svømmede der små fisk i vandet, fortæller hun.

- I august smagte vandet af alger.

Hun var fange i det berygtede fængsel i byen Olenivka i den russiskkontrollerede del af Donetsk i det østlige Ukraine.

Da Rusland angreb Ukraine den 24. februar, arbejdede Obidina som sygeplejerske i Ukraines hær i byen Mariupol.

Her barrikaderede hundredvis af ukrainske soldater sig på det store stålværk Azovstal. Obidina blev sendt til stålværket. Hun levede sammen med soldaterne i tunnellerne, mens russerne bombarderede værket.

Hendes fireårige datter, Alisa, boede imens med familie i byen.

Bombardementerne af Mariupol tog til, og forsyningerne for beboerne blev færre. Obidina tog den svære beslutning at bringe datteren ned i tunnellerne.

Her hjalp pigen sin mor med at pleje sårede soldater.

- Hun var dygtig. Hun var så voksen. Hun vidste godt, at hun ikke skulle forstyrre mig, husker Obidina.

- Hun delte medicin ud. Jeg fortalte hende hvilken medicin og til hvem.

Men der var også afmagt og svære spørgsmål.

- Hun spurgte, om det var vores sidste dag. Jeg svarede, at vi vil leve, og at alt bliver godt. Men der var massive bombardementer. Vi var rystende bange.

På et tidspunkt optog en soldat en video af pigen, mens hun gemte sig i den mørke bunker. Hun læste i en bog og ville hjem.

Videoen blev spredt på internettet og var med til at øge presset på Rusland for at gå med til, at ukrainerne i tunnellerne kunne evakueres.

I maj forlod Obidina og hendes datter Azovstal i forbindelse med en evakuering af civile.

Russerne genkendte Obidina og datteren fra videoen, og Obidina blev anholdt.

Inden hun blev ført væk, fik hun afleveret datteren til en anden af de evakuerede.

- Jeg fik at vide, at min datter ville blive bragt til et hjem for forældreløse børn, mens jeg skulle i fængsel.

Hun fortæller videre, at da hun kom i fængsel, blev hun afhørt og banket. Russerne ville have hende til at fortælle om de ukrainske soldaters stillinger.

De var 12 mennesker i hendes celle, der var bygget til seks.

I de fem måneder i fængslet fik hun ikke noget at vide om sin datter.

En dag blev fangerne bagbundet og fik bind for øjnene. De blev sat på et fly.

Da det var landet, blev fangerne sat i en bus, der kørte dem til ukrainskkontrolleret område, hvor de blev løsladt.

Obidina gav sig til at finde ud af, hvad der er sket med hendes datter. Og hun er fundet.

Frivillige og fjerne familiemedlemmer fik datteren til Polen, hvor hendes bedstemor tager sig af hende.

Obidina slutter sig til dem, når hun er udskrevet fra rehabiliteringsklinikken i Dnipro.

/ritzau/