Uvished om forsvundne kære plager stadig chilenere 50 år efter kup

Særligt et spørgsmål presser sig stadig på: Hvor er de?

Hvor er de mange hundreder af chilenere, som forsvandt i årene efter kuppet for 50 år siden mod den socialistiske præsident Salvador Allende.

Efter kuppet 11. september 1973 fulgte 17 blodige år under general Augusto Pinochets diktatur.

Over 40.000 personer blev henrettet, fængslet eller forsvandt bare under Pinochets styre. Mange af dem blev også tortureret som politiske fanger.

1469 personer forsvandt som dug for solen under det militære regime, der indledtes for fem årtier siden.

Størstedelen af dem blev anholdt for aldrig at blive set igen. De øvrige blev henrettet, men deres jordiske rester blev aldrig returneret til deres familier.

Selv om der er gået flere årtier siden Pinochets fald i 1990, er det fortsat kun 307 af de 1469 forsvundne, hvis skæbne er opklaret.

Men nu forsøger det sydamerikanske land på ny at lede efter spor. For første gang har regeringen igangsat et projekt, der har til mål at finde ud af, hvad der skete med de resterende 1162 forsvundne personer.

En stor udfordring er angiveligt modstand fra tidligere soldater under Pinochet. De anklages for at have indgået en slags pagt om at tie for at skjule deres forbrydelser.

Det har taget for lang tid at få hele sandheden frem, lød det fra præsident Gabriel Boric, da han fortalte om planen.

Juana Andreani, som selv blev fængslet under Pinochets styre, havde en ven, som bare forsvandt.

- Vi havde en forestilling om, at de var i live. Men i løbet af årene er det gået op for os, at det er de ikke.

- Som et minimum fortjener vi at få at vide, hvad der skete med dem, og hvad der blev gjort ved dem. Den uvished har været den værste del af de her 50 år, siger hun til Reuters.

Sidste gang 94-årige Luz Encina så sin søn, var 5. august 1974. På dagen fyldte han 19 år og blev anholdt af Pinochets politistyrker, som slog ned på politiske modstandere fra venstrefløjen.

Sønnen er en af de mange, hvis skæbne er ukendt.

Hvert år på hans fødselsdag sejler Luz Encina på en lejet båd ud for at smide roser et bestemt sted i Stillehavet. Hun tror, at det er sønnens sidste hvilested.

- Soldaterne har sagt, at de smed forskellige personer i havet, og at min søn kan have været en af dem, siger Encina, som er næsten blind og har svært ved at gå, til AFP.

- Jeg har ledt efter min søn i 50 år og har stadig ingen svar. Når jeg finder noget om ham, selv helt små ting, får jeg det bedre.

I de mange år efter Pinochets jerngreb har det primært været op til familier og pårørende selv at gå på jagt efter sandheden om deres kæres skæbne.

Nogle har i bedste fald fået knoglefragmenter fra de forsvundne at arbejde ud fra. Andre har ingen spor haft overhovedet.

- Hvad har de gjort med ligene?, spørger Carlos González, som blev fængslet og tortureret af militæret under diktaturet.

Han kræver flere svar, og at flere - særligt de daværende højtrangerende militærfolk - stilles til ansvar for, hvad der skete under årene med Pinochet ved magten.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke ved, hvad der er sket med omkring 1000 chilenere. Sådan må det simpelthen ikke være, siger han til Reuters.

Der må være mere information, mener han og flere andre.

Spørgsmålet er, om det nye regeringsprojekt, hvor efterforskere blandt andet skal forsøge at genskabe ofrenes sidste dage som del af opklaringsarbejdet, kan grave informationen frem.

Det er målet, understreger præsident Boric:

- Den eneste måde at bygge en fremtid, som er mere fri og respektfuld over for liv og menneskers værdighed, er at kende hele sandheden.

/ritzau/