Uvisse årsager lukker irakisk lufthavn
Bagdads internationale lufthavn var onsdag formiddag lukket af ikke nærmere angivne årsager, oplyser den irakiske lufthavns sikkerhedspersonale og tjenestemænd.
Personale ved kontrolpunkterne har fra morgenstunden nægtet alle passagerer adgang, og kun lufthavnens ansatte slippes gennem sikkerhedskontrollen.
Sikkerhedspersonale og ansatte i luftfartsselskaberne har forskellige forklaringer på årsagerne til lukningen.
En talsmand for Iraqi Airways siger, at lufthavnen blev lukket af "tekniske årsager" uden at komme det nærmere. Han tilføjer, at den vil blive genåbnet i eftermiddag.
En tjenestemand i Bagdad lufthavns operative center siger, at lukningen skyldes "sikkerhedsmæssige årsager". Heller ikke han vil give detaljer, men siger, at lufthavnen vil genåbne klokken 15.00 (13.00 dansk tid).
Bagdad er siden søndag blevet ramt af to koordinerede bombeangreb, som i alt har kostet flere end 60 mennesker livet og såret flere end 300.
Det amerikanske militær, som har en stor base i nærheden af lufthavnen, ønsker ikke at kommentere sagen.
/ritzau/AFP
Ingen ønsker at kommentere, hvorfor den internationale lufthavn i Bagdad blev lukket for passagerer onsdag. De seneste dages bombeangreb kan være årsagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned