Myndighederne i Thailand har tilbageholdt et fragtfly fra Nordkorea, efter at det viste sig, at flyet var tungt lastet med våben.
Det siger den thailandske regering.
Flyets besætning bad om tilladelse til at lande i lufthavnen i Bangkok for at tanke brændstof, da inspektører opdagede, at der var missiler, raketdrevne granater, geværer og andre våben i flyets bug.
- De erklærede, at varerne om bord var udstyr til olieboring. Men da vi undersøgte det, opdagede vi, at det var våben alt sammen, siger vicepremierminister Suthep Thaungsuban, som har ansvaret for den nationale sikkerhed.
Thailandsk politi siger, at fem besætningsmedlemmer er anholdt. Fire af dem er fra Kasakhstan, mens den femte kommer fra Hviderusland.
En talsmand for det thailandske flyvevåben, kaptajn Montol Suchookorn, siger, at flyet var chartret og kom fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.
Lokale thailandske medier rapporter, at der var 40 ton våben om bord, og de menes at være registreret i Georgien.
Suthep siger, at de thailandske myndigheder indleder en efterforskning, som bliver omfattende, fordi flere lande er involveret i sagen.
Thailandsk tv rapporterer, at anholdelserne skyldes et tip fra udenlandske efterretningsorganer. En talsmand for den amerikanske ambassade i Bangkok, Michael Turner, kan ikke bekræfte, at USA har været involveret i sagen.
De anholdte kan ventes sigtet for at have afgivet falske toldoplysninger, siger den thailandske regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde