Efter over en måneds blodige kamphandlinger og flyangreb på civile erklærer Yemens regering våbenhvile i konflikten med shiamuslimske oprørere i den nordlige del af landet. Hensigten er, at nødhjælpsarbejdere får mulighed for at bringe hjælp frem til titusinder civile, som er flygtet fra kamphandlingerne.
Våbenhvilen kommer efter internationalt pres mod regeringen i Sana, der ifølge øjenvidner og hjælpearbejdere har dræbt mange civile under kampene mod oprørerne.
Våbenhvilen varer foreløbig weekenden over, oplyser det statskontrollerede nyhedsbureau Saba.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kritiserede fredag styret i Sana og krævede et stop for kamphandlingerne.
Ban er foruroliget over oplysninger om, at regeringshæren har dræbt mindst 80 civile, de fleste kvinder og børn, da kampfly bombede en flygtningelejr i den nordlige del af landet.
Siden midten af august har Yemens regeringen gennemført en militær offensiv mod de såkaldte Huthi-oprørere i den nordlige del af landet. Huthier ønsker at vælte regeringen. Regeringen siger, at oprørerne bliver støttet af Iran.
FN anslår, at mindst 150.000 mennesker er drevet på flugt på grund af kampene mellem oprørere og regeringshæren.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker