Våbenlobby: Boston-borgere manglede våben
Borgerne i Boston ville have været bedre tjent med et våben, da terroren ramte byen 15. april.
Det mener Wayne LaPierre, der er vicepræsident for den magtfulde amerikanske våbenlobby-organisation National Rifle Association, NRA.
- Hvor mange Boston-borgere ville have ønsket, at de havde en pistol for to uger siden?
Sådan lød hans retoriske spørgsmål på organisationens årlige møde, der finder sted i weekenden.
Wayne LaPierre henviste til de to bombeeksplosioner, der 15. april lammede Boston under det traditionsrige maratonløb. Tre mennesker blev dræbt og efterlod over 300 sårede.
- Forestil dig at leve i et stort byområde, hvor politiet vækker dig med et telefonopkald, der advarer om, at en terrorbegivenhed sker uden for, og beder dig om at blive inden døre, sagde vicepræsidenten i sin tale.
I talen fremhævede Wayne LaPierre en undersøgelse, der viser, at amerikanere ønsker at være i besiddelse af våben, når faren truer udenfor.
- En nylig offentliggjort meningsmåling viser, hvis der er fare uden for end dør, siger 69 procent af amerikanerne "JA, jeg vil have min frihed, jeg vil have rettigheden til at bære våben, jeg vil have min pistol", sagde NRA's vicepræsident.
Wayne LaPierre fremhæver, at under eftersøgningen af de to formodede bombemænd, beordrede politiet Bostons "bange borgere inden døre uden en chance for at forsvare dem selv".
Den amerikanske regering udstationerede i alt 1500 soldater fra hæren og nationalgarden til Boston for at deltage i efterforskningen.
NRA er samlet til årskongres for første gang siden skolemassakren i Newtown i december, hvor 20 små børn og seks voksne blev skudt og dræbt.
Lederen af den magtfulde våbenlobby-organisation NRA, Chris Cox, anklager præsident Barack Obama for at slå politisk mønt af massakren.
- Det er sådan vores fjender opererer. De udnytter tragedier til at begrænse friheden. Det er på tide, at vi får stoppet dem. Vi er frihedens største håb, dens største hær og dens lyseste fremtid, hed det i åbningstalen fra Cox.
Våbenlobby-organisationen kæmper hårdt for at bevare den anden amerikanske forfatningsændring, som giver borgerne ret til at bære våben.
Arrangørerne af det 142. årsmøde i organisationen venter, at over 70.000 deltager i kongressen i Houston.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker