Vælgere står i kø i Virginia efter lukketid

To timer efter at valgstederne officielt lukkede i svingstaten Virginia, står folk fortsat i lange køer og venter på at stemme på en lang række valgsteder, rapporterer de amerikanske tv-stationer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Valgstederne skulle lukke klokken 19.00 - hvilket svarer til klokken 01.00 natten til onsdag dansk tid.

Men ifølge NBC vil mange valgsteder nu holde åbent til klokken 22 (04.00 dansk tid, red.).

Tilstrømningen betød, at myndighederne måtte udsætte optællingen i en time. Men den er nu i fuld gang, og ingen tør endnu spå om udfaldet.

Demokraterne siger, at den republikansk ledede stat ikke har sørget for en ordenlig afvikling af valget i Virginia.

/ritzau/