Der er tegn på, at de græske vælgere bakker op om premierminister George Papandreous socialistiske parti, Pasok, og den økonomiske kurs, der er lagt for at komme ud af krisen.
Den første, officielle prognose efter søndagens lokalvalg viser, at Pasok har taget føringen i otte af 13 regioner. I tre regioner er der foreløbig dødt løb mellem Pasok og det konservative Nyt Demokrati.
Forud for valget understregede premierministeren, at han ønsker så tilstrækkelig stor opbakning, at han kan regne det for et mandat til at fortsætte med budgetnedskæringer og reformer.
Papandreou har sagt, at han vil opløse parlamentet og udskrive nyvalg, hvis Pasok ikke får tilstrækkelig stor opbakning ved lokalvalget.
Det var søndag aften endnu ikke klart, om Papandreou er tilfreds med den opbakning, han har fået fra vælgerne. Ved parlamentsvalget i 2009 vandt Pasok i alle 13 regioner.
Iagttagere er ikke meget for Papandreous overvejelser om at udskrive nyvalg. Det kan bringe de igangsatte reformer i farezonen, siger Andreas Scheurle, økonom i DekaBank.
- Hans strategi er risikabel og var unødvendig, mener økonomen.
De økonomiske opstramninger er krav, som EU og IMF har sat for at hjælpe Grækenland op af den økonomiske sump med en indsprøjtning på 110 milliarder euro.
En måling viser, at 80 procent af grækerne ikke ønsker nyvalg, heller ikke selv om vælgerne skulle ende med at give Pasok en øretæve ved lokalvalget.
Omkring 10 millioner vælgere kunne stemme ved første valgrunde søndag. Anden valgrunde finder sted om en uge.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde