Værd at vide om World Trade Center
World Trade Center, tegnet af Minoru Yamasaki, var et kompleks af i alt syv kontorbygninger og et enormt underjordisk indkøbscenter. Mest iøjnefaldende var de to tvillingtårne, 1 WTC og 2 WTC, der var henholdsvis 417 og 415 meter høje.
Komplekset lå i New Yorks finanscenter i den nedre del af Manhattan. De to tårne var med deres 110 etager nogle af verdens højeste skyskrabere. Komplekset rummede i alt 418.000 kvadratmeter kontorer.
Fra observationsetagerne på toppen af tårnene kunne man se 70 kilometer væk. Bygningerne blev hver dag besøgt af omkring 80.000 mennesker.
World Trade Center husede omkring 500 internationale virksomheder og var arbejdsplads for 50.000 mennesker.
Bygningen af tårnene begyndte i marts 1969. De to tvillingtårne blev færdiggjort i henholdsvis 1972 og 1977.
World Trade Center var verdens højeste bygningsværk indtil fuldførelsen af det 443 meter høje Sears Tower i Chicago. Siden er endnu højere skyskrabere kommet til i både Asien og Mellemøsten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde