Valg af Nobels fredsprisvinder er enstemmigt
Foto: Str /Scanpix
Str /Scanpix
Han røber ikke, hvem der får tildelt årets Nobel fredspris, men Thorbjørn Jagland, den norske Nobelkomités formand, siger, at komitéens afgørelse er enstemmig.
Hvem der tildeles fredsprisen 2012 bliver bekendtgjort klokken 11.00 fredag.
- Jeg kan kun sige, at det ikke var særlig kompliceret at komme frem til vinderen. Komitéen er helt enig, siger Thorbjørn Jagland.
Medier i Norge og i udlandet har spekuleret meget i, hvem der får årets fredspris.
Tre navne er ofte blevet nævnt. Den amerikanske ikke-voldseksperten Gene Sharp, den afghanske politiker og kvinderetsforkæmper Sima Samar og den kristne slumarbejder Maggie Gobran fra Egypten.
Medierne er dog enige om, at ingen kan siges at være favorit, og der råder en del tvivl om alle tre forslag.
Russiske og hviderussiske menneskeretsaktivister er også nævnt.
Norske NRK, der svarer til DR i Danmark, mener dog at vide, at årets fredspris ikke deles, og at der kun bliver én prisvinder.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde