Valg i Catalonien handler mest om selvstændighed
Rød- og gulstribede flag hænger fra bygningerne Catalonien, hvor borgerne indirekte stemmer om uafhængighed.
Indbyggerne i den spanske region Catalonien har søndag fået adgang til valgstederne i en afstemning, som ses som den vigtigste i Spaniens nyere historie.
Indirekte stemmer catalonierne om, hvorvidt båndene til Madrid endeligt bør kappes.
Ifølge nyhedsbureauet AFP ser separatisterne ud til at have overtal.
Søndag formiddag hænger Cataloniens rød- og gulstribede flag fra bygningerne i regionen, hvor flere end 5,5 ud af regionens 7,5 millioner indbyggere kan stemme.
Hvis Cataloniens præsident, Artur Mas, får sikret sig et flertal i det regionale parlament ved valget, vil han presse på for løsrivelse i 2017, har han tidligere lovet. Også selvom han ikke får et flertal af stemmerne.
Spaniens centrale regering slår fast, at løsrivelse er ulovligt, og opfordrer til, at landet står samlet på vejen ud af finanskrisen.
Madrid har advaret om, at Catalonien vil falde ud af EU og miste euroen, hvis regionen river sig løs og bliver selvstændig.
Men separatisterne i den rige region mener, at catalonierne får mindre tilbage fra Madrid, end de betaler i skat.
"Catalonien vælger sin fremtid i Spanien" står der på forsiden af den spanske centrum højre-avis El Mundo.
Forsiden på den catalanske avis La Vanguardia er prydet med overskriften "Cataloniens fremtid er på spil", mens centrum venstre-avisen El Pais kalder valget "historisk".
Forud for valget har målinger vist, at konservative Mas og hans allierede på den pro-separatistiske liste "Sammen for et ja" kunne få et flertal i parlamentet og næsten halvdelen af stemmerne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker