Valg i Iran: Magtkamp lurer i kulissen

Det bliver første gang, at iranerne stemmer til et landsdækkende valg siden det omstridte præsidentvalg i 2009, hvor præsident Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt.

Dengang førte det til uroligheder og masseprotester gennem flere måneder.

Til fredagens parlamentsvalg kæmper 3400 kandidater om 290 politiske taburetter.

Reformpolitikerne mangler dog på stemmesedlen, for oppositionen boykotter valget, og alle kandidater er godkendt af det magtfulde Vogternes Råd.

På den måde er regimet sikker på, at parlamentarikerne støtter den islamiske stat og den øverste leder og åndelige overhoved, ayatollah Ali Khamenei.

Det betyder, at vælgerne ikke kan stemme på kandidater, som er imod regimet, men der er alligevel to fløje at stemme på:

Den ene fløj støtter præsident Ahmadinejad, mens den anden ikke gør.

Når de omkring 48 millioner vælgere i den islamiske stat fredag får lejlighed til at sætte deres kryds, vil valget også give et bud på, om det religiøse styre i Teheran har folket bag sig.

Om iranerne støtter den kurs, som regimet har lagt i sagen om Irans kontroversielle atomprogram.

Det er en kurs, der har ført til vestlige sanktioner, og som almindelige iranere begynder at mærke, blandt andet ved den stadig mere svækkede iranske valuta, rialen.

En del opmærksomhed vil også samle sig om stemmeprocenten.

For er den ikke så prangende, kan det betyde vaklende støtte til det konservative præstestyre, som siden ayatollah Khomenis revolution i 1979 har domineret Iran.

- Fremmødet vil være et klart svar til truslerne fra verdens imperialister mod Iran under påskud af sanktioner og menneskerettigheder, sagde ayatollah Ali Khamenei fredag, da han afgav sin stemme.

Ved forrige parlamentsvalg i 2008 var stemmeprocenten 55,4, viste tal fra indenrigsministeriet. Tidligere har procenten været oppe på 70.

/ritzau/