Valg kan slukke georgiernes EU-drømme og øge russisk indflydelse

Georgiens ønske om at blive medlem af EU hænger i en tynd tråd.

Med regeringspartiet Georgisk Drøm i spidsen har landet de seneste år rykket sig længere væk fra EU og tættere på Rusland.

Lørdag er der parlamentsvalg i Georgien. Et valg, som enten kan genoplive EU-drømmene eller give dem dødsstødet.

Så skarpt kan det stilles op, mener EU's udenrigschef, Josep Borrell.

- Valget vil være sandhedens øjeblik. Det georgiske folk skal vælge, hvilken vej de ønsker at gå: mod Europa eller blive adskilt fra Europa, siger han ifølge mediet Politico.

Oppositionspartierne ser valget på samme måde. Oppositionen består af provestlige partier, som forsøger at vippe Georgisk Drøm, som har været ved magten siden 2012, af pinden.

Det er en sjældent stærk opposition. Målinger indikerer, at partierne kan få nok stemmer til at danne en koalitionsregering.

Den nuværende regering sigter derimod efter at vinde så stort et flertal, at den kan gennemføre en forfatningsændring, som forbyder oppositionen.

Georgisk Drøm er kontrolleret af mangemilliardæren Bidzina Ivanisjvili, der beskrives som den mest magtfulde mand i Georgien.

Han er Georgiens rigeste mand og grundlægger af partiet. Han blev valgt som premierminister i 2012, men indtog kun rollen i et år.

Siden har han ifølge iagttagere styret partiet og regeringen fra kulisserne. Det er ifølge Politico særligt Bidzina, som forsøger at trække Georgien tættere på Rusland.

Da Georgisk Drøm kom til magten i 2012, var det indledningsvist med politik, der trak landet nærmere Vesten.

Men over de seneste to år - efter Ruslands invasion af Ukraine - har partiet skiftet kurs.

Partiet har blandt andet indført en kontroversiel lov om såkaldte udenlandske agenter. Den minder meget om den russiske måde at slå ned på modstandere på og medførte store protester.

Også en lov imod "LGBT-propaganda" ligner noget, som nabolandet har indført.

Georgisk Drøm hævder, at partiet stadig sigter efter at få Georgien med i det europæiske fællesskab, som 80 procent af befolkningen ønsker.

Men den førte politik fører landet væk fra EU, som blandt andet stoppede Georgiens optagelsesproces som følge af loven mod udenlandske agenter.

Kritikere mener, at regeringen har indført de omstridte love for at ødelægge Georgiens muligheder for at komme med i EU og øge Georgisk Drøms chancer for at blive siddende på magten.

Ifølge Josep Borrell signalerer loven om udenlandske agenter et skridt i en mere autoritær retning.

Premierminister Irakli Kobakhidze fra Georgisk Drøm lover, at han vil føre det tidligere sovjetiske land mod EU. Forholdet til Vesten vil normalisere sig, når krigen i Ukraine er ovre, siger han.

Oppositionen har fremlagt en række EU-venlige reformer, som man vil indføre ved en valgsejr.

Situationen er anspændt før valget, der ventes at blive helt tæt. Men det er intet, i forhold til hvad der potentielt venter.

Georgiske valg har før ført til omfattende protester.

Flere forudser stor uro efter valget, fordi begge fløje er så overbeviste om, at de vinder, at de vil nægte at anerkende et valgnederlag.

/ritzau/