Valgstederne i Chile er åbnet. Det er et valg, hvor chilenerne sandsynligvis vil gøre en konservativ milliardær, der ønsker at udfordrer centrum-venstre koalitionens 20-årige styre, til præsident.
Ifølge Forbes Magazine er den 60-årige Sebastian Piñera god for 1,2 mia. dollar. Han har en solid føring i meningsmålingerne over sine venstreorienterede rivaler.
Den ene er den 67-årige tidligere præsident Eduardo Frei, den anden en 36-årig karismatisk filminstruktør, Marco Enriquez-Ominami.
Vinder Piñera, betyder det, at Chile vender tilbage til et højrestyre for første gang siden afslutningen af general Augusto Pinochets militærdiktatur, der varede fra 1974 til 1990.
Den siddende præsident, Michelle Bachelet, kan, trods af stor popularitet, ikke søge genvalg. Chiles forfatning tillader kun en præsident at sidde en enkelt, fireårig periode.
Søndagens valg gælder også de 120 pladser i Chiles deputeretkammer samt 20 af de 38 pladser i Senatet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde