Valgfusk rammer afghanske politikere

Næsten en ud af 10 politikere, som gik sejrende ud af parlamentsvalget i Afghanistan i september, er blevet diskvalificeret på grund af valgsvindel, siger valgkommissionen i Kabul.

- Valgene af i alt 21 kandidater er blevet fundet ugyldige på grund af uregelmæssigheder og valgsvindel, siger Ahmad Zia Rafat, som er med i ledelse af den særlige anke-valgkommission.

Der er 249 medlemmer af parlamentet.

De endelige resultater fra valget den 18. september er endnu ikke offentliggjort på grund af de mange klager over valgsvindel og korruption.

/ritzau/Reuters

Over 20 kandidater, som blev valgt til det afghanske parlament, er blevet diskvalificeret.

Offentliggjort Sidst opdateret