Valgkamp: Obama snupper Romneys hjemstat
Præsident Barack Obama ser som ventet ud til at vinde over rivalen Mitt Romney i republikanerens egen politiske hjemstat Massachusetts. Det viser beregninger lavet af CNN.
Den amerikanske tv-station forudsiger, at Demokraternes præsidentkandidat vinder delstatens i alt 11 valgmænd.
Fra 2003-2007 var Romney guvernør i Massachusetts, som ligger på USA's østkyst. Her søgte han ind mod den politiske midte - han var åben over for homo-ægteskaber og tolerant over for abort.
Han største politiske bedrift var at gennemføre en sundhedsreform i delstaten, der sikrede næsten universel sygesikring til borgerne. Mange har sammenlignet Romneys sundhedsreform med Barack Obamas "Obamacare".
I løbet af valgkampen har milliardæren Romney ændret holdninger til flere af disse sager. Kritikerne har derfor kaldt ham en opportunist, som blot forsøger at behage den højrekristne fløj i partiet.
Romney og hans kone, Ann, stemte tirsdag i Belmont i Massachusetts. Kort efter fløj han til nøglestaten Ohio samt Pennsylvania for at forsøge at overbevise de sidste tvivlere, inden de gik i stemmeboksen.
I løbet af den intense valgkamp har Romney lovet at afmontere Obamas sundhedsreform. Republikaneren mener, at det er op til de enkelte stater at lave sundhedsreformer - det skal ikke presses ned over befolkningen fra et statsligt niveau, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde