Valgkampen i Tyrkiet er skudt i gang: Erdogan har grund til bekymring

Om kort tid står solen højest på himlen, og der bliver kaldt til fællesbøn fra flere tusinde slanke minareter i storbyen Istanbul, der forbinder øst og vest.

Både lokale og turister valfarter til den populære Sultanahmet-plads, hvor de historiske bygninger Hagia Sophia og Den Blå Moské står og betragter hinanden.

Men de fremmødte bliver mødt af en afspærring.

- Hvad foregår der?, spørger en kvindelig turist på engelsk. En urobetjent med skudsikker vest og blød baret kigger på hende uden at fortrække en mine.

- Hold afstand!, udbryder han pludselig på tyrkisk og vifter hende væk.

Pladsen er kommet under streng kontrol, fordi Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, skal bede fællesbøn i Den Blå Moské.

En hær af betjente, soldater, livvagter og spejlblanke sorte køretøjer står som en mur foran moskéen og kigger på et menneskehav, så langt øjet rækker.

Det er ikke helt tilfældigt, at Erdogan kommer. I Tyrkiet er valgkampen nemlig for alvor skudt i gang efter en måned med faste.

Den 14. maj skal befolkningen til stemmeurnerne og vælge deres præsident og parlamentsmedlemmer.

Og Recep Tayyip Erdogan fra det konservative parti AKP har god grund til at være nervøs.

Det siger Mathias Findalen, der er historiker og forfatter til bogen "Det Tyrkiet der splitter".

- Oppositionens seks partier med Kemal Kilicdaroglu i spidsen står samlet som en overraskende stærk modstander, siger han.

- Og Erdogans succesfortællinger er med årene blevet indskrænket. Han står i stedet med to store kriser, den økonomiske og jordskælvet, som begge har ramt hele det tyrkiske samfund enten fysisk eller følelsesmæssigt.

Mathias Findalen forklarer, at det ikke vil være overraskende, hvis Erdogan i den kommende tid skruer op for den ”autoritære værktøjskasse”.

- Han kommer til at vende alle muligheder, som han har, for at lukke dele af oppositionen ned.

Efter fællesbønnen benytter Erdogan lejligheden til at føre valgkamp med Den Blå Moské som kulisse.

- Når oppositionen kommer til magten, vil den afskaffe ministeriet for religiøse anliggender, siger han og holder en pause.

- Buuh!, råber de mange fremmødte.

- Kan man forvente andet af dem, der går hånd i hånd med en terrororganisation?, spørger Erdogan.

- Neej!, svarer folkemængden.

Oppositionslederen Kemal Kilicdaroglu forhandler også med det prokurdiske HDP, som blev det tredjestørste parti ved det seneste parlamentsvalg.

Partiet er gennem flere år blevet anklaget for at have tætte forbindelser til PKK, der betragtes som en terrororganisation af Tyrkiet, EU og USA. Og det forventes, at den tyrkiske forfatningsdomstol inden længe lukker helt ned for HDP.

Partiets medformand i Istanbul, Ferhat Encü, afviser anklagerne og siger til Ritzau, at HDP ikke har organisatoriske forbindelser til PKK.

Men han bekræfter rygterne om, at HDP kommer til at pege på Kilicdaroglu som præsidentkandidat.

- Det er vores ønske, at AKP skal væltes. Vi vil placere os politisk på en måde, hvor oppositionen er bredest og stærkest, selv om vi er uenige på mange punkter, siger han.

- Derfor har vi heller ikke selv stillet med en kandidat. For det ville blot forlænge processen og endda øge risikoen for, at AKP vinder igen.

Det vil ikke være første gang, at HDP får en rolle som kongemager.

- HDP’s støtte til Kilicdaroglu ved det seneste lokalvalg i 2019 var en medvirkende årsag til, at hans parti, CHP, vandt borgmesterposterne i både Istanbul og Ankara for næsen af AKP, siger Mathias Findalen.

Valgkampen bliver fulgt tæt af Martin Strecker Adelskov, der er fra Odsherred. Han har siden 2014 boet i Istanbul, hvor han arbejder som universitetslektor, blogger og sanger.

- Jeg ser de kommende valg som et religiøst og kulturelt opgør, siger han, da Ritzau taler med ham i bydelen Kadiköy.

- På den ene side har du dem, der vil gøre op med den konservative linje, som har kendetegnet tyrkisk politik gennem flere år. Og på den anden side dem, der vil fortsætte med den.

Erdogan har været præsident siden 2014, og han vil få sin tredje periode, hvis han bliver genvalgt.

/ritzau/