Valgkomité: Otte millioner deltog i Maduros omstridte valg
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, kalder søndagens valg for en historisk sejr for revolutionen.
Myndighederne i Venezuela hævder, at otte millioner vælgere stemte ved søndagens kontroversielle valg.
Det giver en valgdeltagelse på 41,5 procent, hvilket er mere end dobbelt så højt som både oppositionens og uafhængige eksperters estimater.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Kort før midnat lokal tid oplyste valgrådets formand, Tibisay Lucena, at 8.089.320 vælgere havde stemt ved valget.
Præsident Nicolas Maduro erklærer tidligt mandag morgen sig selv for sejrherre af valget.
- Vi har en ny nationalforsamling, siger præsidenten i en tale foran hundredvis af tilhængere i det centrale Caracas ifølge AFP.
- Det er den største stemme, revolutionen har fået i sin 18-årige historie, tilføjer han med henvisning til året, hvor hans forgænger, Hugo Chávez, kom til magten.
Meldingen fra valgkomitéen blev hurtigt mødt af vrede fra medlemmer af oppositionen. Den mener, at det reelle tal ligger mellem to og tre millioner.
- Hvis ikke det var en tragedie. Hvis ikke det var ensbetydende med mere krise, så ville valgkomitéens tal næsten få mig til at le, skriver oppositionsleder Freddy Guevara på Twitter.
Nicolas Maduro har lovet, at han vil fængsle netop Freddy Guevara som en af sine første gerninger efter valget.
Ifølge et velanset, uafhængigt analyseinstitut har 3,6 millioner venezuelanere stemt ved søndagens valg. Tallet stammer fra målinger ved 110 valgsteder og svarer til en stemmeprocent på 18,5.
Valgkomitéens stemmetal har tidligere vist sig at være pålidelige og præcise.
Men meldingen fra komitéen forventes at forværre den politiske uro i landet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned