Valglokalerne er åbnet for 104 millioner stemmeberettigede japanere, som ventes at straffe det siddende regeringsparti voldsomt ved søndagens suppleringsvalg til nationalforsamlingen i Overhuset.
Statsminister Naoto Kan fra Japans Demokratiske Parti (DPJ) har taget flere konkrete initiativer for at ændre den truende gældssituation, som landets offentlige sektor står overfor.
Men i de få uger, han har beklædt statsministerstillingen, er det ikke ifølge analytikere ikke lykkedes for ham at overbevise vælgerne om, at DPJ fortjener befolkningens tillid.
Ifølge undersøgelser offentliggjort i de japanske medier, står DPJ til at vinde højst 50 af de 121 pladser, som suppleringsvalget gælder.
Det er halvdelen af pladserne i nationalforsamlingen, som skal besættes ved suppleringsvalget.
Selv om Naoto Kans parti kontrollerer Underhuset, er det nødvendigt at have en solid repræsentation i Overhuset for at undgå en fastlåst politisk situation, nu hvor landet skal indføre reformer for at reducere den enorme offentlige gæld.
Valglokalerne lukker klokken 20 lokal tid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker