Vandbøfler på fri fod: Løb flere kilometer i millionby
To løbske vandbøfler blandede sig tirsdag med morgentrafikken i nogle af Sydneys mest travle gader.
De store dyr var undsluppet en reklameoptagelse i en af den australske storbys parker og blev først indfanget i nærheden af et universitet efter at have løbet flere kilometer gennem byen ifølge Sydney Morning Herald.
- Jeg har set mange mærkelige ting, men det her tager prisen. Der var betjente og brandfolk alle steder, fortæller Talitha Salier, en studerende, der overværede det usædvanlige optrin.
- Det var helt vanvittigt. Bøflerne virkede skræmte. Et af dyrene var så ophidset, at det løb frem mod folk, fortæller hun til radiostationen 2UE.
Personen med ansvaret for bøflerne forsøgte forgæves at indfange dem med en lasso. En gruppe brandfolk fik langt om længe dyrene omringet ved hjælp af blandt andet stiger og lempet dem ind i en lastbil.
Med tusindvis af personer som øjenvidner spredte nyheden om de omstrejfende bøfler sig hurtigt på de sociale medier.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med den usædvanlige hændelse, og de to bøfler slap også helskindet fra deres bytur.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker