Huse, både, restauranter, biler og meget andet slynges rundt i Brisbane-floden, der er gået over sine bredder og har tvunget tusindvis af mennesker på flugt i den australske storby Brisbane.
Forstad efter forstad er oversvømmet som en konsekvens af naturkatastrofen, der efter flere ugers voldsom nedbør har ramt delstaten Queensland. Der er meldinger om, at vandmasserne har kostet mindst 12 mennesker livet i Brisbane-området.
- Det er helt sygt, så hurtig strømmen er. Det er helt sygt, hvad der flyder i floden, siger indehaveren af caféen "Drift" i Brisbane, David Moere.
Hans café er taget af vandmasserne. Borde, stole, et klaver og til sidst hele bygningen blev ædt af floden.
- Der er dyr, der er møbler, der er huse - det er utroligt. At se på ødelæggelsen af en moderne by er helt utroligt, og det er surrealistisk. Det er sådan et dejlig solskinsdag i dag, ellers. Det er surrealistisk, siger en forbløffet Moore.
Byen er lukket ned, og der har været masseevakueringer. Kontorer og forretninger er lukket, folk bliver hjemme fra arbejde. Busdriften og det meste at togdriften holder stille.
Der arbejdes med at beskytte lavtliggende komplekser som blandt andet et fængsel med sandsække. Et kunstmuseum er i gang med at placere malerier så højt som muligt.
Og det bliver værre endnu. Flere end 20.000 boliger ventes at være ramt, når flodens vandstand ventes at nå sit klimaks torsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde