Iran har idømt to amerikanske vandrere otte års fængsel for at være rejst illegalt ind i Den Islamiske Republik Iran.
- Ifølge en informeret kilde i retsvæsnet er de to tilbageholdte amerikanske statsborgere Shane Bauer og Josh Fattal hver blevet idømt otte års fængsel for illegalt at være rejst ind i Den Islamiske Republik Iran, skriver det statslige iranske tv's hjemmeside.
Derudover er de to amerikanere blevet idømt fem års fængsel for spionage til fordel for USA's centrale efterretningstjeneste CIA.
Ifølge hjemmesiden er sagen mod en tredje amerikaner, der er blevet løsladt mod kaution, stadig åben.
Bauer og Fattal, der begge er 28 år, blev anholdt sammen med den 32-årige Sarah Shourd på den umarkerede grænse mellem Irak og Iran den 31. juli 2009.
De tre amerikanere sagde, at de var på vandretur i Iraks nordlige Kurdistan, da de uden at vide det forvildede sig ind over grænsen til Iran.
De har alle tre erklæret sig uskyldige i anklagerne om spionage.
Shourd retsforfølges in absentia, efter at hun rejste tilbage til USA, da hun blev løsladt af humanitære og helbredsmæssige årsager mod en kaution på 500.000 dollar (2,6 millioner kroner) i september i fjor.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker