Mange svenskerne kæmper for livet i varmen. En ny undersøgelse fra instituttet for folkesundhed viser, at dødeligheden blandt svenskerne øges med 25 procent i løbet af syv dages varmebølge. Det skriver avisen Sydsvenskan.
Det er første gang, at svenskerne kortlægger varmens konsekvenser på befolkningens dødelighed. Undersøgelsen viser, at det ud over de ældre især er patienter i psykiatrien, der bør frygte temperaturer på over 27,5 grader i længere tid.
Med en dødelighedsstigning på 90 procent får svenskere, der behandles for psykiske sygdomme, næsten fordoblet risikoen for at miste livet, når varmen rammer hårdt.
Generelt set bør især mænd se på tallene med en vis bekymring. I forhold til de svenske kvinder løber den mandlige del af befolkningen dobbelt så stor en risiko for at dø af varmen med en stigning på 40 procent.
Den svenske regering har igangsat en undersøgelse, der skal vise, hvordan man kan udforme et ordentligt varmeberedskab, som man kender det fra lande med varmere klima end det svenske.
I juli har Malmø oplevet en middeltemperatur, der er 4,7 grader højere end normalt.
Sydsvenskan understreger, at samfundets ressourcesvage grupper er særligt udsatte på grund af begrænsede muligheder for at beskytte sig mod varmen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub