Varmen sætter ny rekord - for 13. måned i træk
Kviksølvet fortsætter med at stige. Maj blev den varmeste maj, der nogensinde er målt globalt, viser nye tal.
For 13. måned i træk har hver eneste måned knust tidligere måneders rekorder og sat ny global varmerekord.
Maj blev den varmeste maj måned, der er målt i de 136 år, forskere og meteorologer har målt temperaturerne på kloden.
Det viser data fra den meteorologiske forskningsinstitution National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa) ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den globale gennemsnitstemperatur i maj lå 0,8 grader celsius over gennemsnittet for det 20. århundrede, skriver Noaa i en meddelelse.
Temperaturerne er målt både på land og ved havoverflader.
Noaa har målt de globale temperaturer siden 1880.
Tidligere på året spåede en fremtrædende amerikansk klimaforsker, at 2016 samlet set kan gå hen og blive det varmeste år, der nogensinde er målt.
Det var Gavin Schmidt, en af cheferne i USA's rumforskningsagentur, Nasa, som skrev på Twitter, at 2016 "med 99 procent sikkerhed" vil blive det varmeste år, der nogensinde er målt på kloden.
For at finde den forrige globale temperaturrekord er det ikke nødvendigt at gå længere tilbage end til 2015.
Forklaringen på den globale hedebølge er ifølge forskerne en kombination af menneskeskabt global opvarmning og det naturlige vejrfænomen El Niño. En meget kraftig El Niño har i det seneste år hævet de i forvejen høje temperaturer.
Eftersom El Niño er ved at klinge af, vil også den globale varmebølge aftage. Dermed kan det omvendte fænomen, La Niña, gøre efteråret køligere.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde