Vatikanet forbyder glutenfrit nadverbrød
I dag er det muligt at købe nadverbrød i supermarkeder og på nettet. Det har fået Vatikanet til at reagere.
Der er dårligt nyt til glutenallergikere og andre katolikker, der ikke rører det lille protein, som blandt andet findes i hvede, byg og rug.
For det usyrede brød, der spises til nadver, må ikke være glutenfrit.
Det har Vatikanet besluttet, skriver en række medier, heriblandt The Guardian og nyhedsbureauet AFP.
Samtidig er det fuldstændigt forbudt at bruge vin med tvivlsom oprindelse.
Beslutningen er truffet, efter at både nadverbrød og -vin kan købes i supermarkeder og "endda på nettet", oplyser kardinal Robert Sarah ifølge AFP.
Nadverbrødet må gerne have et lavt glutenindhold. Det vigtigste er, at brødet er fremstillet uden tilsætningsstoffer eller andre fremmede materialer, dikterer Vatikanet.
Samtidig minder kardinal Sarah biskopper om, at brødet bør være fremstillet af personer, som er "meget anerkendte for deres integritet", og at frugt eller sukker i brødet heller ikke er tilladt.
Der findes omkring 1,2 milliarder katolikker i hele verden. Det er uvist, hvor mange af dem der ikke kan tåle gluten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned