Der er vejledning imod sexmisbrug af børn på vej ud til de katolske kirker.
Vatikanet meddeler i en erklæring, at vejledninger "til et koordineret og effektivt program" imod misbrug er under udarbejdelse.
Ifølge erklæringen er oplysningen om den kommende vejledning blevet givet i forbindelse med det stormøde, der er i gang blandt 150 af verdens 203 kardinaler i Vatikanet.
Under mødet er de seneste års meldinger om præsters sexmisbrug af børn i katolske kirker rundt om i verden blevet drøftet.
En af de førende kardinaler - William Levada - sad for bordenden under drøftelserne. Her talte han blandt andet om, at der skal lyttes til ofrene, samarbejdes med myndighederne, og så skal udvælgelsen af præster fra nu af være mere omhyggelig.
De mange sager om misbrug af børn, og biskoppers forsøg på at dække over misbruget, har vakt vrede blandt mange mennesker, herunder almindelige katolikker, der er utilfredse med Vatikanets håndtering af sagerne.
Samtidig har det øget presset på kirkeledere.
- Jeg er træt af at tale om dette emne, sagde den mexicanske kardinal Javier Lozano Barragan under en pause ved kardinalmødet.
Den franske kardinal Andre Vingt-Trois sagde efter mødet, at nogle af deltagerne havde opfordret til undersøgelser af misbrug i "andre dele af verden" og ikke blot i Europa og USA, hvor mange af de tragiske skandaler har fundet sted.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker