Vatikanets mand i Frankrig beskyldes for sexovergreb
74-årig udsending fra Vatikanet beskyldes for overgreb mod mand under ceremoni på rådhus i Paris.
Vatikanets udsending til Frankrig bliver efterforsket på baggrund af beskyldninger om seksuelle overgreb. Det oplyser kilder i retsvæsnet.
Den 74-årige Luigi Ventura bliver beskyldt for at have seksuelt forulempet en ansat på borgmesterkontoret i den franske hovedstad ved en ceremoni tidligere i år.
Ventura har været udsending for Vatikanet i Paris siden 2009.
Ifølge det franske nyhedsbureaus kilde bliver han beskyldt for at have forulempet en mand på rådhuset 17. januar, da borgmester Anne Hidalgo holdt en nytårstale til diplomater, religiøse ledere og repræsentanter for borgerrettighedsgrupper.
En klage blev indgivet til borgmesterkontoret 24. januar, hvilket førte til en undersøgelse af beskyldningerne.
Avisen Le Monde var først til at skrive om episoden og undersøgelsen.
Det vakte tidligere i denne måned opsigt, da pave Frans erkendte katolske præster og biskoppers seksuelle misbrug af nonner.
Paven sagde samtidig, at den katolske kirke har suspenderet flere præster, og at Vatikanet har arbejdet med det i en længere periode.
Erkendelsen kom, efter at den katolske kirke er blevet rystet af lange rækker af sager mod præster om seksuelle overgreb.
Tilbage i december sagde pave Frans, at den katolske kirke aldrig igen vil ignorere anklager om misbrug.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned