Vatikanets skytsengel død

Camillo Cibin er død i en alder af 83 år, meddeler Vatikanets radio søndag.

Cibin blev kaldt for pavens "skytsengel og blev kendt uden for Vatikanet, da hen den 13. maj 1981 hurtigt kom pave Johannes Paul ll til hjælp, efter at han blev skudt af tyrkeren Mehmet Ali Agca ved Peterskirken i Rom.

Paven overlevede og tilgav senere Agca.

Et år senere lykkedes det Cibin at stoppe en anden attentatmand i Portugal. Det var en fundamentalistisk spansk præst, der ville knivstikke paven, men det forhindrede Cibin.

Skytsenglen gik på pension i 2006 efter 58 års tjeneste.

/ritzau/AFP

Vatikanets tidligere politichef Camillo Cibin er død. Han blev kaldt pavens skytsengel, fordi han engang forhindrede et attentat på pave Johannes Paul ll.

Offentliggjort Sidst opdateret