Det svenske energiselskab Vattenfall vil sælge sine kulkraftværker i udlandet, skriver avisen Dagens Nyheter. Det vil kunne berøre store kraftvarmeværker, som Vattenfall ejer i Danmark.
Ifølge Dagens Nyheter vil Vattenfalls bestyrelse mandag behandle forslaget om at sælge de udenlandske kulkraftværker.
Baggrunden er et direktiv fra den svenske regering, som pålægger statslige virksomheder som Vattenfall i fremtiden at være både lønsomme og begrænse udledningen af kuldioxid.
På den baggrund har selskabets ledelse besluttet at indskrænke sine aktiviteter i udlandet, skriver Dagens Nyheter. Vattenfall ejer kulkraftværker i blandt andet Norden, Tyskland, Polen og Holland. Det er et af Europas største energiselskaber.
Beslutningen kan få konsekvenser for Fynsværket, Nordjyllandsværket og Amagerværket, der alle er ejet af Vattenfall.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde