Vejen er banet for frihandelsaftale mellem EU og Japan
Japans premierminister, Shinzo Abe, kommer onsdag til topmøde med EU i Bruxelles. Han skal underskrive en frihandelsaftale og mødes med EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk. Foto: Issei Kato/Reuters
Issei Kato/Reuters
Onsdag indgår EU og Japan en frihandelsaftale. Det er den største frihandelsaftale, som EU har indgået.
Alt er klar til, at EU på onsdag kan indgå sin hidtil største frihandelsaftale.
Alle EU-lande har nemlig godkendt aftalen med Japan, og det betyder, at den kan underskrives formelt på topmødet mellem EU og Japan i Bruxelles.
Det siger embedsmænd ved EU-hovedkvarteret i Bruxelles.
Aftalen baner vej for en frihandel, der omfatter i alt over 600 millioner mennesker og omkring en tredjedel af verdenshandlen.
Aftalen fjerner stort set al told på handel mellem Japan og de 28 EU-lande, der næste år reduceres til 27, når Storbritannien forlader EU.
De få toldafgifter, der opretholdes, er inden for landbrugsområdet.
Formålet med aftalen er at øge samhandlen mellem EU, der har godt 500 millioner indbyggere, og Japan med en befolkning på 127 millioner.
De to parter har forhandlet om frihandelsaftalen siden 2013.
Japan er efter USA og Kina verdens tredje største økonomi
Aftalen skrives under på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, har lagt sig på en mere protektionistisk linje. USA har indført øgede toldsatser på en række varer over for resten af verden, der har svaret igen.
Det betyder, at der ligger en handelskrig og ulmer.
Trump vil i øvrigt være i Bruxelles, når Japan og EU underskriver deres frihandelsaftale. Han er til topmøde i Nato et andet sted i byen.
I øvrigt har EU-landene også godkendt samarbejde med Japan på en række andre områder end handel, herunder fred og sikkerhed, bekæmpelse af IT-kriminalitet og klima.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde