En vejsidebombe rettet mod en tidligere pakistansk provinsminister kostede ham og tre andre personer livet i landets urohærgede, nordvestlige område.
Bomben eksploderede i landsbyen Bagto cirka 10 kilometer fra den nordvestligt beliggende by Hangu i et område, der er kendt for sine historiske sammenstød mellem sunni- og shiamuslimer.
- Fire mennesker, heriblandt Ghanni-ur Rehman, omkom under angrebet. De tre øvrige dræbte er hans livvagt, hans chauffør og en ven, siger Hangus politichef, Abdul Rashid Khan.
En læge på det største hospital i Hangu bekræfter, at den tidligere provinsminister for undervisning og tre andre personer blev dræbt ved angrebet.
- Der var tale om en fjernstyret vejsidebombe blast, siger politiets talsmand Fazal Naeem.
Militante angreb fra Taliban og al-Qaeda finder sted dagligt i hele det nordvestlige Pakistan, og bæltet af lovløse klanområder tæt på grænsen til Afghanistan betegnes af USA som den farligste del af verden.
Landsbyen Bagto ligger tæt på Orakzai, der er tilholdssted for lederen af landets største Talibangruppe, Hakimullah Mehsud, og ét af de syv distrikter, der udgør det halvautonome klanområde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker