Vejsidebombe mod egyptisk politibus: Ni såret
Ni egyptiske politifolk blev mandag såret, da en vejsidebombe detonerede, mens de passerede i en bus i det nordlige Sinai.
Islamistiske oprørere har udført en stribe angreb mod egyptiske myndigheder på halvøen tæt ved grænsen til Gaza den seneste tid.
Bomben ramte politibussen, som var på vej fra grænsebyen Rafah til el-Arish, der ligger en times kørsel derfra.
Angrebene mod hæren og politiet er taget til, efter at Mohamed Mursi blev afsat som præsident 3. juli.
Siden da er flere end 100 soldater fra de egyptiske sikkerhedsstyrker blevet dræbt i området.
I sidste uge optrappede egyptisk militær deres kamp for at genvinde kontrollen over det nordlige Sinai.
En talsmand for militæret siger søndag, at der i løbet af den seneste uges aktioner mod de militante blandt andet er beslaglagt antiluftskyts.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde