To vejsidebomber har fredag dræbt 23 civile i Helmandprovinsen i den sydlige del af Afghanistan. Det skete, da en minibus og en traktor uafhængigt af hinanden blev sprængt i luften.
Minibussen var på vej fra Nahr-e-Saraj distriktet, da den ramte en vejsidebombe. Alle passagererne i bussen blev dræbt på stedet.
Det siger Kamaludden, chef for det Nationale Direktorat for Sikkerhed.
Da sikkerhedsstyrkerne ankom til gerningsstedet, blev de angrebet af Taliban-oprørere. Ifølge politiet blev mindst 17 mennesker dræbt, men eksplosionen har gjort det svært at se, hvor mange dræbte, der ligger ved bussen.
I Garmsir-distriktet, som ligger syd for Lashkar Gah, ramte en traktor også en vejsidebombe. Her blev fire civile dræbt.
Årets første seks måneder har været de blodigste målt på antallet af civile ofre, siden den snart ti år gamle krig i landet begyndte.
Antallet af dræbte er steget med 15 procent i løbet af det første halve år sammenlignet med den samme periode året før.
Og fredagens mange dødsfald kommer kun en dag efter, at mindst 17 personer - heriblandt 13 børn - blev dræbt, da en selvmordsbomber angreb regeringsbygninger i naboprovinsen Uruzgan.
Helmand har været skueplads for nogle af de mest intense kampe i krigen. Langt flest udenlandske styrker har mistet livet i denne provins.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker