Venezuela ødelægger 2000 skydevåben på åben plads i Caracas
Regeringen forsøger at dæmme op for den eskalerende vold i et af verdens mest kriminelle lande.
2000 skydevåben er onsdag blevet destrueret på den centrale plads i Venezuelas hovedstad, Caracas.
Uskadeliggørelsen af våbnene er et led i regeringens indsats for at komme kriminalitet til livs i landet, der har verdens næsthøjeste drabsrate.
Foruden at destruere våben har indenrigsminister Nestor Reverol onsdag offentliggjort et nyt tiltag fra myndighederne.
Det går ud på, at hvis man frivilligt indleverer sit skydevåben, får man til gengæld elektronik udleveret.
Der er mangel på stort set alt i Venezuela. Derfor håber myndighederne, at det kan lokke nogen til at aflevere våben.
Venezuela døjer med omfattende kriminalitet, og mange byer er plaget af bevæbnede bander, der de seneste år har fået tungere og tungere våben mellem hænderne.
Samtidig har en dyb økonomisk krise gjort indhug i politiets ressourcer og dermed evne til at tage kampen med banderne op.
- Vi vil skabe nedrustning og fred, siger Reverol i sin tale.
Ifølge eksperter er meget af den ammunition, som banderne bruger, produceret på statens ammunitionsfabrikker. Det er gennem tiden blevet solgt videre af korrupte betjente.
Venezuela havde sidste år en inflation på 185 procent. De fleste af landets cirka 30 millioner indbyggere er ramt af højere priser og mangel på basale fødevarer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned