Venezuelas Guaidó til FN-top: Der er brug for at vælte Maduro
Venezuelas oppositionsleder og selvudnævnte præsident, Juan Guaidó (forrest til venstre), og FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet (forrest til højre), mødtes fredag i Venezuelas hovedstad. Foto: Cristian Hernandez/Ritzau Scanpix
Cristian Hernandez/Ritzau Scanpix
FN's menneskerettighedschef er i Venezuela for at møde præsident Nicolas Maduro og udfordreren, Juan Guaidó.
FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, har fredag mødtes med Juan Guaidó, der er oppositionsleder og selvudnævnt præsident i Venezuela.
De to mødtes i Venezuelas hovedstad, Caracas.
Guaidó, der er leder af Venezuelas Nationalforsamling, udråbte i januar sig selv som fungerende præsident i det kriseplagede land. Han er anerkendt af blandt andet USA og flere EU-lande - herunder også Danmark.
Ved fredagens møde gjorde han det klart, at der er brug for at vælte præsident Nicolas Maduro og sætte en stopper for Venezuelas "lidelse".
- Må det her besøg tjene til at finde løsninger på den katastrofe, som det her land oplever, siger Guaidó efter mødet med Bachelet.
- Besøget skal tjene til at genoplive kampen i Venezuela, lyder det.
Det er første gang, at den tidligere chilenske præsident Bachelet er i Venezuela i rollen som FN's menneskerettighedschef.
Hun mødes senere fredag eftermiddag lokal tid med præsident Maduro.
Tidligere har menneskerettighedschefen udtalt sig kritisk om Maduros styre.
- Jeg er dybt bekymret over den svindende demokratiske frihed - særligt den fortsatte kriminalisering af fredelige demonstrationer, lød det tilbage i marts i en udtalelse fra Michelle Bachelet.
Hun har torsdag aften dansk tid ikke udtalt sig efter mødet med Guaidó.
Ifølge Guaidó har hun meddelt, at hun vil lade to FN-delegerede blive i det hårdt pressede sydamerikanske land for at overvåge situationen efter besøget. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker