Venezuelas højesteret giver pusterum til Chavez
Højesteretten i Venezuela har godkendt, at den formelle indsættelse af præsident Hugo Chavez bliver udsat. Den sydamerikanske leder kæmper med en kræftsygdom.
Det var ellers planen, at Chavez torsdag den 10. januar skulle aflægge ed i sit hjemland og indsættes til en ny seksårig periode som præsident.
Den socialistiske leder er indlagt på et hospital i Cuba efter sin fjerde kræftbehandling på to år, og Chavez døjer angiveligt med en lungeinfektion efter operationen.
Tidligere onsdag kom det frem, at Chavez vil aflægge ed foran nationalforsamlingen i Venezuela på et senere tidspunkt.
Den 58-årige socialistiske præsident har ikke vist sig offentligt i en måned. Han har været præsident siden 1999 og blev i oktober genvalgt for en fjerde embedsperiode.
Oppositionen har tidligere sagt, at hvis Chavez stadig befinder sig i Cuba 10. januar, så svarer det til, at han træder tilbage. Det har vicepræsident Maduro afvist.
Det er ikke kommet frem, præcist hvilken form for kræft Chavez lider af. Blot at det er i bækkenområdet. Siden den fjerde operation i december har der været flere komplikationer, og der går rygter om, at han er døden nær.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned