Venezuelas regering og opposition nærmer sig forhandlinger
Viljen til forhandling mellem Venezuelas regering og oppositionen i landet er der, vurderer den dominikanske præsident, Danilo Medina (billedet), der agerer mægler mellem parterne. Foto: /ritzau/AP/Tatiana Fernandez/arkiv
/ritzau/AP/Tatiana Fernandez/arkiv
Der er en velvilje fra begge sider til at nå frem til nye forhandlinger, siger neutral mægler efter samtaler.
Viljen til forhandling mellem Venezuelas regering og oppositionen i landet er til stede.
Det vurderer den dominikanske præsident, Danilo Medina, efter parterne onsdag indledte drøftelser på neutral grund i Den Dominikanske Republik.
Drøftelserne sker med henblik på at undersøge mulighederne for en genstart af forhandlingerne om en løsning på Venezuelas økonomiske og politiske uro.
Præsident Danilo Medina fortæller, at han mødtes med repræsentanter for Venezuelas regering og opposition i mere end fem timer. Han giver dog ingen detaljer om, hvorvidt han mødtes med parterne sammen eller hver for sig.
- Der er en stor velvilje til at nå frem til en eller anden form for forhandling, siger han og tilføjer, at der vil blive holdt flere møder torsdag.
Også Jorge Rodriguez, borgmesteren i Venezuelas hovedstad, Caracas, der er en del af regeringens delegation, udtrykker optimisme omkring muligheden for nye forhandlinger.
Tidligere onsdag sagde den venezuelanske oppositionsleder Julio Borges, at der ikke kan blive tale om nye forhandlinger, før oppositionens betingelser er blevet opfyldt.
Blandt disse betingelser er at blive enige om en komplet valgkalender, herunder en tidsplan for præsidentvalget i 2018, frigive politiske fanger, tillade humanitær hjælp og respektere institutioner som den oppositionsledede kongres.
En tidligere runde af samtaler ledet af Vatikanet brød sammen sidste år.
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har i månedsvis været skydeskive for folkelige protester og demonstrationer i både Caracas og andre byer.
Mindst 120 mennesker er blevet dræbt i sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker siden april.
På papiret er Venezuela et af verdens rigeste lande i kraft af enorme forekomster af olie og gas. Men landet befinder sig i en økonomisk krise af historiske dimensioner.
Og det er Maduros skyld, påstår oppositionen.
Han beskyldes for at have bragt nationen på fallittens rand samt forsøg på at indføre et diktatur.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde