De 33 mænd, som har siddet indespærret i to måneder i kobberminen i Chile, har antageligt knyttet venskabsbånd for livet, siger to australske minearbejdere, Brant Webb og Todd Russell, som for fire år siden selv var indespærret i en mine.
Efter et jordskælv på øen Tasmanien blev Webb og Russell i april 2006 indespærret 1000 meter under jordens overflade i en guldmine ved en lille bebyggelse ved navn Beaconsfield. Der var så trangt, at de knap kunne røre sig, og de overlevede i begyndelsen ved kun at drikke grundvand.
Det lykkedes redningsmandskab at få mad og drikke ned til dem gennem et plasticrør, inden der gradvist blev skabt passage, så de to mænd kunne hejses op efter to uger til omverdenens jubel.
Webb og Russell kendte dårligt hinanden før ulykken, men er siden blevet nære venner. Om minearbejderne i Chile siger Webb i et interview med tv-selskabet Nine Network, at de antageligt har knyttet ubrydelige bånd.
- De ved mere om hinanden, end nogen andre gør. De har ikke haft andet at tale om end deres egne liv. De har ikke kunnet tale om arbejde, fordi der ikke blev arbejdet. Og efter nogle dage er alle spøgefuldheder sluppet op.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker