Venstrepartiet Syriza erkender nederlag
Foto: Yorgos Karahalis /Scanpix
Yorgos Karahalis /Scanpix
Alexis Tsipras, leder for Grækenlands venstreradikale parti Syriza, erkender, at hans parti ikke bliver største parti efter parlamentsvalget søndag.
Tsipras har i en telefonsamtale ønsket lederen for det største parti, det konservative Nyt Demokrati, Antonis Samaras, tillykke med sejren.
Det siger en talsmand for Syriza.
Alexis Tsipras ankom søndag aften til partihovedkvarteret og blev hyldet af sine partikammerater.
Syriza er imod den gældspakke, som Grækenland har aftalt med andre euro-lande og IMF, Den Internationale Valutafond.
Antonis Samaras erklærer sig samtidig som vinder af valget, og lover i sin første udtalelse, at Grækenland vil være "forankret i eurozonen".
Med godt halvdelen af stemmerne talt op har Nyt Demokrati fået 29,5 procent af stemmerne, mens Syriza har fået 27,1 procent.
Socialistpartiet Pasok får 12,3 procent.
Pasoks leder Evangelos Venizelos siger, at hans parti er parat til at støtte en koalitionsregering med de konservative under forudsætning af, at andre venstrefløjspartier kommer med.
/ritzau/TT/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker