Hans parti er angiveligt ikke en del af den nye regering.
- Tre partier er blevet enige om skelettet for en ny toårig regering, siger Alexis Tsipras.
Ifølge AFP er der angiveligt tale om en aftale mellem det konservative Nyt Demokrati, det socialdemokratiske Pasok og det andet venstrefløjsparti Demokratisk Venstre.
Alexis Tsipras udmeldinger er dog ikke blevet bekræftet af nogle af de partier, som angiveligt er en del af det nye regeringssamarbejde.
Udmeldingen kommer efter, at der søndag har været forhandlinger om en ny regering. Forhandlingerne er blevet ledet af Grækenlands præsident.
Hele ugen har partilederne uden held forsøgt at samle en regering, og fredag kastede Pasok som det tredje parti håndklædet i ringen.
Derfor var det helt ventet, da landets 82-årige præsident, Karolos Papoulias, gik ind i striden.
Der skal dannes en regering inden 17. maj. Ellers bliver der udskrevet nyvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde