Efter fem dages internationale klimaforhandlinger i Barcelona er alles øjne nu vendt mod USA. Amerikanerne vil endnu ikke sige, om de kommer til FN-klimatopmødet i København med et konkret mål for reduktionen af den hjemlige CO2-udledning.
Men både det svenske EU-formandskab og FN's klimachef, Yvo de Boer, understreger fredag, at de forventer, at USA lægger konkrete tal på bordet i København.
- Jeg forventer, at USA vil komme med et klart mål, siger klimachefen.
Også Sveriges chefklimaforhandler, Anders Turesson, understreger, at amerikanerne må have et konkret reduktionsmål med til klimaforhandlingerne i den danske hovedstad om en måned.
- Det er meget vigtigt at få konkrete tal på bordet i København, der vel at mærke er juridisk bindende, fastslår svenskeren.
USA vil endnu ikke løfte sløret for, hvad amerikanernes bidrag bliver til konferencen i København. USA's klimachefforhandler, Jonathan Pershing, siger, at amerikanerne vil komme med et "væsentligt bidrag" til klimatopmødet, men han ønsker ikke at afsløre, hvorvidt det indebærer konkrete reduktionsmål.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker