En dampdrevet bil, der anses for at være den ældste fungerende bil i verden, er blevet solgt på en auktion i USA for 4,6 millioner dollar (25 millioner kroner).
De Dion-Bouton et Trepardoux Dos-a-Dos, med populærbetegnelsen "La Marquise", blev solgt for mere end det dobbelt af vurderingssummen på en auktion fredag i Hershey i Pennsylvania. Bilen blev fremstillet i 1884.
Ifølge auktionshuset RM Auctions har køretøjet, der kan nå en topfart på godt 60 kilometer i timen, kun haft fire ejere de seneste 127 år. En nu afdød samler fra Texas købte bilen i 2007 for 3,5 millioner dollar.
Hvem den nye ejer er, oplyser auktionshuset ikke, men vedkommende kan prale af, at veteranbilen deltog i det første officielle væddeløb i 1887. Desuden har køretøjet fire gange været med i væddeløb fra London til Brighton i bilens tidlige dage.
Hvorvidt der så er tale om verdens ældste bil, vil The National Motor Museum of Britain sikkert bestride. Museet hævder, at det har et endnu ældre køretøj.
Men bilen, fremstillet i 1875, er kun forsynet med tre hjul, og kræver desuden ledsagelse af en fyrbøder for at holde dampen oppe og hjulene rullende.
Den firhjulede De Dion-Bouton blev fabrikeret til den franske greve De Dion. Han var også blandt stifterne af det selskab, som byggede køretøjet. Bilen fik navnet "La Marquise" efter grevens mor.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker