Verdens grimmeste hund er afgået ved døden.
Miss Ellie, der sidste år blev udråbt som vinder i den mindre flatterende konkurrence "verdens grimmeste hund", døde torsdag i sit hjem i Tennessee i USA. Det skriver den lokale avis Mountain Press.
Miss Ellie blev kåret på baggrund af sin tunge, der altid stak ud i siden af munden, det hvide, pjuskede hovedhår og den ranglede næsten hårløse krop. I Miss Ellis sidste år var hun oven i købet også blind.
Som syvårig blev hunden fundet af ejeren Dawn Goehring. Siden kåringen sidste år har Miss Ellie hjulpet med at samle over 100.000 dollar ind til en lokalt hjælpeorganisation.
Det var planlagt, at Miss Ellie skulle stille op til at forsvare sin titel senere på måneden i Californien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde